Man må jo ikke bande, når man har børn, så jeg siger det med tegn og fagter (som I af gode grunde ikke kan se, men forestil jer en hidsig blæksprutte med kun to arme og to meget blege ben, der danser Gangnam style).
Vi har kæmpet og kæmpet med Svenskens ører siden han var helt lille og nu er den denondelyneme (kraftudtryk af en anden verden) gal igen.
Det starter altid med pyller og ender ud i fullblown snart-tre-årig-teenager-fra-helvede-mode i frustration. Første par dræn røg i, da han var omkring 1,5 år og nu, lige knap tre år gammel skal han have lagt fjerde par...
Har egentlig mest lyst til at skrige og skrige og skrige - i fjorten dage - for det er, hvor lang tid, der er til drænene skal i. Og så bagefter ville jeg brokke mig, være sur og urimelig og gå i seng på den demonstrative måde - men det kan jeg bare ikke, jeg er jo mor. Så klemmer det lige ned i den imaginære flaske i mit indre og skruer låget godt fast, så det og alle de andre gemte godter ikke eksploderer ud over hele Hørning, som en rystet 1,5 liters cola🙈
Så... Abrakadabra! Nu er jeg igen totalt overskudsmor, der lige når at putte lillesøster og rydde op efter morgenmaden inden Svesken og Far kommer hjem fra ørelægen...
Og så ønsker jeg mig bare en større flaske til jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar