fredag den 12. juni 2015

Djurs Sommerlååååååve❤️







Kender I de der dage, hvor det hele bare klapper? Hvor alle bare er glade og der ikke er nogen trælse og sure skænderier... Og man må spise mange is? Og solen skinner præcis så meget, den skal? 
Sådan en dag havde vi i Djurs Sommerland i onsdags. Jeg var ellers en anelse presset hjemmefra ved tanken om milelange køer, to skrigende unger, regnvejr og is til 150kr - I kender det nok godt... Angstens sved stod også ud af mine 33år gamle porer hele vejen derud - men hvor blev det hele bare gjort til skamme!!!

Her må jeg hellere lige indskyde, at jeg IKKE er sponsoreret på den ene eller den anden måde - jeg er bare ganske almindeligt begejstret for en fantastisk dag!!!

Vi ankom i det mest vidunderlige kaos af klapvogn, tasker, solhatte og ditto creme, unger og klapforvirrede forældre (ja ja, vi er kun 4, men det føltes som et helt cirkus) og lidt overskyet, men dejlig lunt vejr - lige som os med lidt rødhårede gener godt kan lide det:-)
Og så gik det bare GODT derfra! Det nye bondegårdsland var et KÆMPE hit hos drengen, der bare ville køre traktor igen og igen og igen... Og på en onsdag er der ingen kø, så til sidst fik vi endda lov at blive siddende! 
Is blev købt og spist alt imens en lille, glad Pølse sad i sin klapvogn eller i bæreselen og kiggede uden at kny... Hun havde så travlt med at følge med i det hele, at hun næsten glemte at sove... 

Det er længe siden vi har haft en så skøn dag sammen, hvilket resulterede i to sæsonkort til os gamle - hvilket betyder 1000 ture i Djurs til os i år - og hvis de bliver bare halvt så gode som den første, så bliver vi nok deroppe og overvintrer😂






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Linkwithin

Relaterede indlæg: