Kan til nød finde (eller skabe) en ren flade til at fotografere mine strikkede og syede kreationer. Med megen teknisk snilde, vinkling og beskæring en masse kan jeg endda skabe IG-egnede billeder af mine unger, min mand og mit (kaotiske) liv... Resten af vores hjem er IRL bare ikke særligt IG-venligt😂 Tag endelig ikke fejl- jeg eeeeeelsker at kigge på billeder af smukke hjem - men kan skisme også godt i et anfald af misundelse drømme om at sparke til en potteplante eller hoppe på gulvet med jord på støvlerne - bare for at være på tværs.
Egne 117 SUPER praktisk indrettede kvadratmeter er helt på ungernes og rodets præmisser... Og vi er SKIDE gode til at rode - over det hele!!!
I vores køkken har ungerne deres eget køkken - i vores stue sniger legesagerne sig langsomt ned og overtager alle hylder og reoler indtil vi med jævne mellemrum bærer det op på værelset, så vi kan starte forfra. Badeværelserne er fyldt med badekar, børnesæde til toilettet og mere (badevenligt) legetøj. Kontoret er pyntet med et puslebord og nyeste skud på stammen er en kæmpe madras på gulvet af vores gangareal på overetagen - til kravleøvelser og haven er et vildnis af sandkasser, parasoller, ærter, hindbær, jordbær og - surprise - mere legetøj.. Nåh ja og så ligger vi jo fire i den KÆMPE store seng om natten...
Men helt ærligt... De smukke hjem ville bare ikke kunne fungere herhjemme - vi roder og leger for meget... Funktionalitet og børnevenlighed er et must - også selv om det er grimt.
Så kan du jo samtidig grine lidt af min dobbeltmoral og de fint redigerede billeder i starten af indlægget - man er vel forfængelig;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar