Vi har nemlig haft omgangssyge - gavmildt hjembragt fra vuggestuen af ældste pode og ligeså gavmildt spredt ud over hele parcellen. Yngste skud er sluppet billigt og har bare set koncentreret og rødmosset ud lidt flere gange om dagen end normalt... Smittebæreren selv er også sluppet vældig let... Som i helt...
De unge elskende - forældrene - stadig forblændede af forelskelse og lyserøde briller (to fødsler senere) slap ikke så let... De sidste par dage har været en kamp om toilet, spand og ikke mindst, hvem der har haft det dårligst - og dermed ret til at ligge ned mens den anden var overskudsforælder til to turbounger...
Jeg vandt slet ikke ofte nok efter egen mening :-)
Her dagen derpå, hvor de lyserøde briller definitivt er pakket ned kigger vi på hinanden gennem hverdagens engangslinser - selvfølgelig bestilt med abonnement og pbs-ordning som ordentlige voksne gør. Nu skal vi så leve resten af livet med den viden om hinanden... Nu ved vi det... For evigt!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar