Lige nu...

Her midt i et neglebidende (spændingswise) valg ligger jeg mellem mine to lækre unger og føler mig lykkelig - sådan rigtig kriblende lykkelig - i hele kroppen. Pølsen, der vokser og udvikler sig i rivende fart ligger snorkende på den ene side og samler helt sikkert kræfter til endnu en dag, hvor endnu flere timer vil blive brugt på, at forsøge at få kroppen til at lystre på det hun tydeligvis vil havd den til... Nemlig at kravle - fremad!!! Hendes lystige strøm af 'dadada baba uauaua' afbrydes nærmest kun af smasken, når vi spiser:-)

På den anden side ligger vores lillebitte storebror og sover tungt. I år skal vi holde 5 ugers sommerferie sammen alle fire inden han skal i børnehave. Han er så lille og så stor på samme tid. Sproget og motorikken er i lynudvikling og hjernen trænger til konstant udfordring - og svar på ca 10.000 spørgsmål om dagen. Og så prøves der grænser af - meget og ofte... Men det er sgu ok og lidt sjovt (men meget hårdt!!!). 

Manden min sidder i stuen og spiller FIFA  med sin bror og aner slet ikke, at jeg bare ligger heroppe og er brandlykkelig!!! 

Det er egentlig lidt svært at forstå, at så meget lykke i en krop ikke kommer til udtryk gennem fyrværkeri og klassiske klaversonetter i luften - men det gør det altså ikke... Så må nøjes med at ligge her og være sprudlende lykkelig indeni. Også selv om jeg har lidt lyst til at hoppe i sengen og skrige SE MIG, DANMARK. - JEG ER PISSE LYKKELIG!!! Ud af vinduet... 

På den anden side er denne slags lykke måske en, man nyder bedst helt alene og i stilhed - som en slags taknemmelighed over, at man er et sted i sit liv, hvor der er plads til den slags lykke, bare en gang imellem... Jeg hopper i hvert fald ikke i sengen, for så vågner de jo... De to små poder, der i øjeblikket er grunden til, at jeg føler mig så rig og glad lige nu - og så er jeg alligevel lidt mere fornuftig... End at vække dem med al min lykkelighed, for det er jo ikke lige sikkert, at de er indforståede med at blive vækket for at hoppe i sengen og råbe i fem minutter og så skulle sove igen, som om intet var hændt... Nej, vel!?!!