fredag den 22. marts 2013

Så, nu er jeg en af dem!!!

En af dem, der lover sig selv, at NU skal det altså være (igen, igen)...
Jeg har lovet mig selv to ting. Den første er, at ALLE de krea-projekter jeg har liggende rundt omkring i diverse kasser skal gøres færdige, før jeg må starte på noget nyt! Dette indebærer blandt andet:

  • Et par pulsvarmere, som har ligget og været 10 cm fra færdige siden efteråret.
  • Et grår/neon-orange pudebtræk af garnrester.
  • En cardigan i merinould - som jeg har lagt billeder ind af og som stadig mangler begge ærmer, et halvt forstykke og en krave, samt montering.
  • En uro af origami-terner, som jeg (desværre) har købt et for lille ophæng til og som pt bare er en stor bunke kulørt og foldet papir.
  • En kasse strikket i Noodles - som er PIV hårdt for mine hænder.
  • En hel bunke stof-firkanter, der gerne skulle blive til et babytæppe engang.
  • En SUPER lækker bluse i mohair/merino
Og det er kun dem jeg lige kan huske på stående fod - *SUK*
Har prøvet, men bliver bare distraheret af Babylicious, som vil lege med mit garn/stof/papir :)


Her er det Noodles, som han har fået fingre i... Det er yndlingslegetøj pt, så jeg har lavet en 'langhåret' pompom af alle mine rester :)

Det andet jeg er kommet til at lovet sig selv (for tusinde gang) er, at jeg nu skal af med min graviditetstopmave... For selv om vægten siger det samme  som præ-baby, så er det som om, at lige meget hvor meget jeg retter mig op og trækker maven ind,  så er der stadig en lille 'dunk', hvor min flade mave sad før. 
Har prøvet at løbetræne, men fik så PISSE ondt i knæ og ankler, at jeg måtte halte rundt i flere dage, som en gammel kone. Og når nu jeg har både bold og måtte, så må Pilates jo være den åbenlyse løsning, når ens vinter og forår indtil videre har set således ud:


... Og jeg bagte, smagte og fortærede forresten også en hel chokoladekage på tre dage - ALENE :-/
SÅ nu prøver jeg altså igen... Pilates på gulvet herhjemme, for der er rigtig mange fine instruktionsvideoer på youtube, som jeg vil prøve... Og måske noget powerwalk, når nu benene ikke vil løbe - måske... ?
Er det ikke lidt sværere, at løbe fra sin forpligtelse, når man har skrevet det herinde? Det håber jeg...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Linkwithin

Relaterede indlæg: