Jeg har lige grinet højt og længe af mig selv. De sidste måneder har jeg arbejdet hårdt og lagt mange timer i, at sy MeiTais, ringslynger, strækvikler og baby/børnebukser i diverse udformninger... Fordi jeg virkelig gerne vil have gang i en webshop... Og fordi jeg er dygtig (det er der i hvert fald en del, der har sagt efterhånden - og købt mine ting også)... Men et er, at sidde med en masse ting man selv synes er fantastiske og har lagt tid og kærlighed i, men en helt anden ting er, at springe ud i det og præsentere sine ting for verden - for hvad nu, hvis verden ikke synes tingene er så fantastiske som man selv gør? Og der er jo mange andre, der også laver den slags ting...
Men nu er der altså syet, bestilt mærker og investeret penge og tid, så nu er der jo ingen vej tilbage - vel?
Når nu jeg godt ved, at jeg er god til at sy og at der faktisk er mange, der synes det jeg laver er fint og endda nogle, der gerne vil købe det, hvorfor så ikke bare springe ud i det? Fordi, HVAD NU HVIS?
Og så er det, at jeg klammer - jeg bakker ud og trækker tiden ud igen... Og venter... Og venter...
Og så var det jo, at jeg kom hjem i dag og det nye blad fra H&M lå i min postkasse... 
Og jeg tog mig selv i at tænke, hvad nu hvis jeg kunne bestille lige det jeg gerne ville (det kan man ikke på SU)... Den tanke fik mig sådan til at grine, for Way to go for the Big dreams, Anne!!! Glem webshop og DARUT (som jeg kalder mine ting), bare du kunne få en hel BUNKE tøj fra H&M...
Nu går jeg ind og tager billeder af de fem MeiTais jeg har tilbage og som ligger smukt pakket og klar, så de kan blive nogens:-)
Måske gør jeg det endda for real denne gang :-O
Drøm stort, blogland :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar