Det der med ikke at sige 'nej'...

Parat, start - sæt igang!!!

Martin og jeg har gennem den sidste tid eksperimenteret rigtig meget med ja-opdragelsen herhjemme... Og det er bare en KÆMPE udfordring - især med en rigtig sund dreng i trodsalderen. 

Vi besluttede os for forsøge at lave en ja-dag, bare for at mærke, hvor mange gange vi egentlig bruger nej - og hvor mange gange det kan undlades. Shit, det er mange gange man bruger 'nej' sådan en dag.

Nej, du må ikke...

Nej, lad være med... 

Nej, den er ikke... 

Nej - stop!!!

Og så videre. 

Men, hvad siger man så i stedet for? 

Vi endte rigtig tit med: 

'Jeg vil ikke have...'

'Man må ikke...'

Hvilket jo i virkeligheden ikke er en pind bedre, fandt vi ud af - og så udvidede vi eksperimentet med at forsøge at fjerne 'ikke' også... Det gav en hel del grineture og sjove formuleringer fra os. Men det gjorde også noget andet, det fik os til at holde pause (det kommer helt naturligt, når man ikke ved, hvad man skal sige) og tænke over, hvorfor vi egentlig sagde nej i den givne situation og tvang os på den måde til at tage stilling til nogle ting vi slet ikke havde tænkt over før - for, hvad vil vi egentlig opnå ved at sige 'nej' og hvordan skal vores 3-årige søn vide det, hvis vi ikke italesætter det?

Det er rigtig let for os, som voksne at sige 'Nej, det vil jeg ikke have at du gør - fordi jeg siger det' eller lignende. Vi ved jo godt, hvorfor man ikke må kravle op på lågen til opvaskeren eller cykle uden cykelhjelm - men det ved en 3årig bare ikke.

 Vi har med dette oplevet, hvordan det virker rigtig positivt, når vi forklarer tingene i øjenhøjde i stedet for bare at sige nej! 

Ud over det forsøger vi at åbne samtalen på en måde, der gør, at T føler sig forstået og ikke føler, at han 'gør noget forkert'. 

Foreksempel:

Jeg kan godt se, du synes det er rigtig sjovt at stå på lågen til opvaskeren, men den kan ikke holde til det og går i stykker. Hvis det er fordi du gerne vil se, hvad jeg  laver, kan vi hente din taburet.

Bum! Så er en dum konflikt undgået. Det virker altså ikke hver gang, men det virker rigtig tit og det er så fedt, at man trænger til en sejrs highfive fra den anden forælder. Og måske en cola efter puttetid:-)

Det er super fedt, at man som forældre stadig kan lære nye ting og måske give sit barn en god og veludstyret værktøjskasse med gennem livet, ved at udfordre og udforske sammen. 

Og så bliver jeg bare ekstra glad for at have mødt Martin, som er rummelig og åben nok til at være med i alle mine indfald og eksperimenter... Jeg er en ret så heldig kone!!!