IKKE fan!!!

ARGH!!!
Den var der lige, ikke!?!
Den der snigende følelse af ,at det hele klapper og man fik tingene lige som man gerne ville. Men det gjorde man så ikke.

Vi har igennem den senere tid kigget efter noget større at bo i - noget med have og flere rum, så der er plads til både mine symaskiner, Martins playstation (uden jeg skal gå ind i et rum og lukke døren, når han har gæster) OG Teos sager…
Vi har kigget på mange, mange, mange forskellige rækkehuse mange, mange, mange forskellige steder og der har været mange fine - bare ikke helt rigtige…
Men så var det jo at vi tog til Hørning og så på et, som vi faktisk var ved ikke at tage ud til, fordi det lå lidt for langt væk (følte vi). Og det var PERFEKT!!! Virkelig perfekt… Området og haven og huset og beliggenheden og og ogogogog… Det hele…
Vi skulle selvfølgelig lige tænke over det, men endte med at sige ja - hvorefter vi havde en hel dags glæde og eufori kørende… Og så ramlede korthuset sammen. Vi skulle pludselig ikke flytte om to måneder, men om en - og det kan man jo ikke med barn, skole og institutionsplads… Man kan ikke få plads, køre ind, finde sig til rette og få sig selv med på en måned - for slet ikke at tale om dobbelt husleje i to måneder på SU… Nej, vel… Så vi måtte alligevel sige nej - og jeg indrømmer blankt, jeg hylede. Af skuffelse og afmagt… Og så blev jeg lidt flov, over at være så forkælet - helt ærligt… Men det er altså træls, hvad enten jeg er forkælet eller ej og jeg er s*u træt af det!!!
Heldigvis var udlejer sød og har 29 andre huse, så vi bliver kontaktet, når der bliver et andet ledigt, men det er jo bare ikke det hus og det ligger ikke på den grund med den have og den rumfordeling.

Jeg er bare så skuffet og snottet. Vil jo så gerne kunne luke døren op og lukke Teo ud i en have uden at skulle planlægge og pakke og med elevator først… ØØØØØØØØØV!!! Og der var også den her skønne legeplads lige udenfor haven - og børn i alle de andre huse…

Well… Håber jeg kan skrive glad og frejdig om det perfekte hus inden alt for længe - der er vel en mening med, at dette røg i vasken :-)

Kram Anne