Nu har jeg været helt væk i eksamenslæsning, graviditetskvalme og hverdag… Men pludselig er det gået op for mig, at vi skal flytte om lidt over en måned…
Og Teo skal have et værelse… Med alle hans ting og sager… Og møbler og tæpper og lamper…
Det er meget vildt for en førstegangs-børneværelsesindretter… Og det kan nærmste kalde angstens kolde sved frem på min pande, for hvordan er det nu lige med de værelser?
Skal man lavet et IG og blogvenligt værelse, der er smukt indrettet med lækre ting og smarte, men måske upraktiske løsninger, eller skal man skide hul i (ja undskyld mit franske) æstetikken og lave et Eldorado af sager - alt sammen tilgængeligt for nogen på under en meter?
Og så er der det der med, om han overhovedet gider at side deroppe og køre med sine biler alene, mens vi andre er i resten af huset - for det gider han jo ikke, vel?
Er væreslet så egentlig mere til opbevaring for alle de ting vi i øjeblikket ikke kan sparke os igennem i stuen?
Har været på inspirationstur på nettet og fundet så mange skønne ideer, der er fyldt med fine, seje og ultra effektive løsninger, så det er jo bare med at vælge dem man synes om. Men igen, hvad er mest praktisk i praksis og hvad er spild af plads og ressourcer? Det ved man vel i grunden ikke, før man har afprøvet det?
Og når nu Dagmar kommer, så skal der vel også være plads til hendes ting derinde, så kan jo ikke bare lave en 'man cave ala tumling' for så at fylde den med dukker og tyl om et halv år...
Tænk at et værelse til en, som i virkeligheden er fuldstændig ligeglad, bare man er der, kan vække så stor præstationsangst :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar