Hvor heldig har man egentlig helt præcis lov til at være?

Kender I det, at tingene bare klapper - og ikke bare en ting, men ALLE tingene - på en gang?

Sådan er det lige nu i vores liv - og jeg er så lykkelig, at jeg næsten ikke tør tro på det... For hvor kommer al den gode karma fra lige på en gang - og hvornår stopper det?

I begyndelsen af februar fandt vi ud af, at jeg er gravid igen - Teo skal altså være storebror, hvilket jo er helt vidunderligt og det kunne ikke passe bedre med termin, speciale og barsel.
Da jeg ventede Teo var de først 22 uger fuldstændig symptomfrie - træthed og surhed ikke medregnet ;-) Men denne gang har jeg haft det SÅ skidt, at jeg slet ikke har kunnet fungere før uge 14. Hårdt og træls, ja... Men det er jo alt sammen til ære for en baby man bare ved, bliver det hele værd :-)
Nu har jeg det igen glimrende og kan endda holde ud at åbne køleskabet og lave mad med fisk :-P
Og så var det jo at vi skulle til skanning - først nf (den søde skanningssygeplejerske kom til at spørge om 'det også var en pige vi havde derhjemme') og siden kønsskanning hos Skanningsklinikken i Århus, hvor det blev bekræftet, at det er en lillesøster, der ligger og vokser i maven - lige som Martin (og måske også lidt mig) havde håbet på og hun er sund og rask med masser af energi til krumspring - selv om jeg endnu ikke har mærket hende sådan rigtigt andet end et par små puf.


Ud over det har vi jo ledt efter noget større at bo i gennem længere tid, og for ikke så længe siden faldt vi hovedkuls for et rækkehus udenfor Århus, men det røg desværre i vasken. Siden det har vi set hundrede andre huse, skrevet os på på diverse ventelister hos boligforeninger (som regel som nr 10.000 i køen til huse med fraflytningsprocent på 2) samt skrevet til læssevis af udlejere for sent.  Og så var det, at lige som vi var ved at beslutte os for at vente med flytning til lillesøster havde meldt sin ankomst, at min mor var lynhurtig på tasterne, da et rækkehus ikke 100 meter fra det vi forelskede os i blev ledigt - og endda et med fire værelser i stedet for de tre det første vi så havde... Og vi fik det s*g...

Men må man det? Være så uforskammet heldig? Betyder det så, at jeg dumper mit speciale eller ikke kan finde arbejde bagefter?

For Teo trives jo også bare og selv om han skal have nye dræn allerede, så er hans sprog og humør er bedre end nogensinde. Han er så glad, sød og dygtig at det er en ren fryd at være hans mor.
Og for at det ikke skal være løgn sov han til kl 8 i morges...

Prøver virkelig bare at glæde mig over alt det gode, men er desværre nok indrettet til at tænke længe og grundigt over ALT, hvad der kan gå galt i ALLE situationer...

Kram Anne