Uheldige Teo!!!

Hold nu k**t en tid vi har haft!!! Der har ikke været overskud til hverken krea, skole eller kærestetid i løbet af de sidste fem-seks uger... Og det er hårdt!!! Men det kan man ikke sige eller tage sig tid til at føle, når man har en lille dreng, der bare er syg, syg, syg...  

Vi måtte sige stop til dagplejeren, da Teo i seks uger slet ikke havde kunnet finde glæde og ro ved at være hos hende. Han var ked af det og utryg, selv om hun var fantastisk, så var hun bare ikke den rigtige for ham - det er Gitte, vores nye dagplejemor til gengæld. Hun er vidunderlig!!! Og vi åndede lettede op, da vi kunne lukke døren til hendes hjem og høre, at han straks stoppede med at græde - hvilken vidunderlig følelse!!! 

Det skulle dog ikke vare længe, for kort efter blev Teo syg, først med influenza og ørepine, så en almindelig forkølelse i kølvandet på influenzaen. Som om det ikke var nok fik vi den tredje børnesygdom med udslæt og feber oveni... Og sidst men ikke mindst en omgang maveinfluenza med opkast og manglende appetit... Det er hårdt for en lille mand og det kan mærkes! Han har ikke bare tabt sig et kilo, han er også blevet usikker på benene og sover hele tiden. Appetitten er næsten forsvundet og det har resulteret i flere besøg hos egen samt vagtlægen og blodprøver, astmamedicin og øretjek... 

Vores lille bitte dreng er næsten ikke til at kende. Han er helt vildt forsigtig og sætter sig ned hele tiden, fordi han er svimmel og træt. Så lang tid med mavebøvl har gjort, at han har glemt, at han er sulten, så vi skal arbejde enormt hårdt for at få mad i ham.

Det gør så ondt, når ens barn er sygt og der intet er man kan gøre for at lindre eller hjælpe!!' Heldigvis har vi to fantastiske familier, der har hjulpet os rigtig meget - for Martin og jeg fangede også begge to influenza OG maveinfluenza og måtte ligge i sengen på skift...

Så var det bare som om det vendte for et par dage siden og Teo spiste grød til morgenmad for første gang i fire uger!!! Og har spist lidt rugbrød og kiks siden... Weeee!!! Tænk, hvor glad man kan blive over, at ens barn spiser lidt frikadelle og drikker et helt glas vand:-)

Nu håber vi, at det er ved at være overstået og at Teo bare har været uheldig med at fange en masse sygdomme i træk og at han snart spise og leger igen!!! 

I morgen skal han tilbage i dagpleje et par timer før første gang i umindelige tider, så vi håber, at det bliver med minimal gråd, , men oddsene er desværre ikke så gode, da al den sygdom har gjort ham meget morsyg, lille pus... Men man har jo lov til at håbe!!!