Man står der og kigger og vurderer og ved, at man frit kan vælge og endda få tingene udleveret i en smuk æske, lavet specielt til den ting man udvælger og betaler for, fordi den er liiiiige dét man mangler (eller måske mere præcist ønsker - ikke mangler). Og så går man hjem med æsken i en ligeså fin pose, pakker æsken op og beundrer - igen - tingen man har købt inden det sættes på sin nye plads i skabet, på hylden eller måske et helt andet sted... Og så står den der... Måske glemmer man, hvor, hvornår og endda hvorfor man købte den... Mens den står og står.
Måske glædes man ved den, men omstændighederne omkring anskaffelsen glemmer man ofte.
Sådan har jeg det i hvert fald. Og så er der de der små og ekstra specielle skatte - dem man altid husker, hvor kommer fra og hvornår og hvorfor - som foreksempel min Wiinblad vase - de tre gratier - som min fantastiske mor købte til mig, fordi hun vidste, hvor brændende jeg ønskede mig den. Den vase, som i dag, desværre har et skør, fordi vores søn også syntes den var rigtig fin og ville lege med den...
Eller den smukke skål med BornholmSk glasur, som min søde mand vidste var lige noget for mig. Her taler jeg selvfølgelig om gaver fra andre vs gaver fra en selv... Men glæden ved at finde en smuk og lidt glemt skat med en historie på hylden i en genbrugs - noget som jeg kan se skønheden i og som passer lige i min smag... Det er en gave i sig selv.
Kan som før skrevet næsten få susen for ørerne af ren lykke, når jeg finder en af de fantastiske lågkrukker af Wiinblad, som jeg elsker og samler på - i lige den rigtige (sorte) farve og måske endda et motiv jeg ikke har set før... Det er specielt... Og det er fantastisk - en materiel lykke, som jeg holder ret så meget af og skatter højt.
Det er, for mig, noget helt andet og langt mere specielt end at købe noget nyt. I hvert fald i nogle tilfælde - skrev jeg og min indoktrinerede Uni hjerne grinte af ordspillet:-)
Godnat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar