Just hjemvendt fra en FANTASTISK uge med sol og strand i det Nordjyske - i lille, bitte sommerhus med hele min familie (5 mennesker + Martin, Teo og jeg) - måtte jeg kaste mig ind foran mine elskede maskiner i første mulige frirum.
Jeg har fået så meget ros for den50er inspirerede kjole jeg har syet af vintage stof, at jeg måtte sy flere - og de er bare blevet smukkere og smukkere (f**k janteloven, for det synes jeg altså!)... Jeg fandt de fineste stoffer i Frederikshavns skønne genbrugser og det kløede i fingrene hele ugen, for at komme i gang med at sy dem om til noget andet... Det er altså blevet til tre nye kjoler i hhv brun, lilla og turkis.
Desværre er billederne af den brune blevet væk, så de kommer senere... Er bare blevet så glad for det kjolemønster, efter adskillige tilretninger og omformninger, så de passer til en kvinde anno 2013 og ikke anno 1953...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar