torsdag den 26. november 2015

Om slynger, vikler og andre bæredimser.









Vi vikler herhjemme - og vi vikler MEGET!

Ideen om at bære mit barn var naturlig for mig og mødet med vores meitai var kærlighed ved første blik - både for Teo, Martin og jeg. Let, komfortabelt og fyldt med tryghed og nærhed. Det var fantastisk... Og vi elskede den meitai (i dag har vi tre: en blå til små ben, en lilla til små ben og en grøn toddler version;-)) Teo har tilbragt uendelige timer i den bæresele - og sovet et utal af lure i den. 
Og så er det jo skide praktisk ikke at skulle have barne/klapvogn med alle steder hen.
Da vi fik Dagmar blev strækviklen vores redning - så havde jeg hende tæt på mig   mens armene var frie til at lege med Teo, som fandt det udfordrende at blive storebror i den første tid.
En klassekammerat fra folkeskoletiden introducerede mig for alle baby-bærende mødres svar på den Hellige Gral - fastviklen og/eller ringslyngen HOOOOOLD NU!!! Ikke alene er det som om jeg ikke bære noget - selv med 14kgs tumling på ryggen - det er også en hel videnskab med forskellige bindinger og bæreevne, der skal regnes ud med ligning!!! Og så er det smukke, smukke, smukke stykker kunst, du kan svøbe din baby i - og bløde som smør... Og frygtelig afhængighedsdannende...
Sådan på den måde, hvor der altid er er browservindue med billeder af vikler åbent - eller listen af mest besøgte sider toppes af mindst ti om vikler... Og man har jo ikke bare en - der er forskellige blends og længder alt efter, hvad du skal bære og hvilken binding du skal lave. For slet ikke at tale om juleønskerne :-) 

Vikler I?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Linkwithin

Relaterede indlæg: