torsdag den 23. maj 2013

Sommerferie med storhedsvanvid og en genbrugschallenge.


Først lige 21/52


Først (igen) og fremmest:
WOOOOOOOHOOOOOOOO!!!!!
Jeg har sommerferie efter 2 eksamener på 2 dage. Sidder i sofaen efter en dag fuld af engelsk oversættelse, tyske håndværkere og dansk sommerforkølelse og føler mig rigtig, rigtig heldig! Tre - og jeg gentager: TRE(!!!) - hele måneders sommerferie forude med familie (både kæreste (som bliver til husbond næste sommer, babylicious, svigerfamilie og egne rødder) i skøn forening. Det er s*u da noget at fejre og føle sig glad over :-)

Jeg har dog ikke tænkt mig at tilbringe sommerferien på den lade side - der er alvorligt mange projekter i vente - guitaren er fuldet frem, strikkemaskinen er pakket ud OG jeg er blevet inspireret til at starte en GENBRUGSCHALLENGE!!! 
Som jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå med...
Midt i eksamenerne er der nemlig blevet tid til overspringshandliger, oftest i form af blogsurfing, hvilket altså først mig til disse to blog indlæg hos Idasideblog af skønne Ida Burchardi og newdressaday som er en FANTASTISK blog! Jeg er vild med at købe tøj og har virkelig meget af det også og ville ønske, at jeg bare kunne tage en kold tyrker - som Ida - og stoppe med at købe, men det kender jeg alligevel mig selv for godt til... Jeg er derfor kommet frem til et alternativ, som er meget inspireret af newdressaday.
Her er min udfordring til mig selv OG jer derude i blogland, hvis I vil være med :-)

I resten af 2013 kommer tøjindkøb til at foregår på følgende præmisser:
  1. Der må kun købes ET stykke tøj pr. uge (altså 30 stykker tøj i alt - ingen undtagelser!!!)
  2. Der skal afleveres MINDST et stykke tøj til genbrug, når der købes nyt.
  3. Det 'nye' tøj skal være genbrug - IKKE trendsales.
  4. Det må MAX koste 75 kr pr del.
  5. Der må ændres og om-designes uden grænser - udgifter hertil skal dog medregnes i de 75 kr (hivs ikke tingene findes i sy gemmerne i forvejen).
Håber virkelig, at der er mange der vil være med til denne udfordring, så blogland bliver fyldt med inspirerende gen-design tips :-) Smid endelig en kommentar, hvis du har lyst til at være med og del gerne indlægget og ideen, hvis du kan lide den :-)

Jeg har allerede købt mit første stykke tøj i den lokale genner... Billeder følger.

Kram Anne 

lørdag den 18. maj 2013

20/52

En lidt anstrengt og let skelende lille prut, med verdens fedeste legetøj!!! Og det blev også ugen, hvor han selv lagde sig ned fra siddende stilling - OG rejste sig op vha sofaens ryglæn!!! ❤

Eksamenspres!!!

Puha!!! Tænk, at man efter 5 år på uni (inkl en barselsorlov) stadig glemmer præcis hvor stressende eksamensperioderne er!!! I øjeblikket ser alle mine dage og aftener sådan ud:

I hvert fald ind imellem baby med ondt i øret og nye tænder på vej:-/
Jeg havde faktisk tre eksaminer i denne omgang, to af dem endda på samme dag. Den ene er en mundtlig eksamen i et valgfag - med to karakterer - en for sproglig præstation og en for indholdet. Det er et fag, som jeg har haft store problemer med at komme ind i - dels på grund af mange flyttede timer, som jeg ikke kunne deltage i pga Teo - kan jo ikke bare blive på skolen fra 8 - 18 midt i det hele?!? Men også fordi faget bare ikke er noget jeg rigtig interesserer mig for og derfor ikke helt har kunnet finde motivationen til at sætte mig ind i - eller ud over -  hvilket har stresset mig en hel del i forhold til eksamen. Til sidst i en sådan udstrækning, at jeg ikke kunne sove om natten og var irritabel og fraværende om dagen, hvilket jeg ikke kan forsvare, når jeg nu også er mor til en lille bitte dreng på bare ni måneder. 
Derfor har jeg besluttet mig for ikke at gå til eksamen - og for at tage faget igen næste år... Da det er et valgfag håber jeg, at der bliver udbudt noget, der ligger tættere på det jeg interesserer mig for - og ved noget om - litteratur. 
Tilgængelig tror jeg, at jeg har besluttet mig for, hvad jeg vil skrive speciale om og jeg er riiiiiiimelig excited allerede!!! Det skal være under titlen: Fragmentering og nedbrydning af identitet i postmoderne litteratur - med fokus på det autobiografiske værk (på engelsk)!!! 

Heldigvis har både Martin og jeg kunnet holde en fridag i dag og nydt den skønne sommersol, der har vist sit smukke ansigt her i Højbjerg, hvilket vi har fejret med en picnic ved Blommehaven, en tur til stranden og i skoven med mine forældre - en helt igennem fantastisk dag!!! Resulterede i en krebserød nakke på undertegnede og en MEGET træt lille Ninni, der faldt i søvn på min arm på vejen hjem❤

Håber alle her i blogland (og udenfor) har haft en vidunderlig lørdag!!!

Nu vil jeg gå i seng og forhåbentlig sove som en sten, nu hvor beslutningen er truffet og stressen er fjernet:-)


fredag den 10. maj 2013

37 uger

Tænk engang, at det allerede er 37 uger siden vi blev forældre til en lille frø, der ikke engang kunne holde sit eget hoved.
På de 37 uger er han blevet til et rigtigt lille menneske, der sidder selv, spiser grød, agurk og brød, kryber rundt i hele lejligheden og kan give udtryk for sine følelser!!! Det er da et mirakel.
Og med det sagt: 19/52 - fik jeg skrevet, at han elsker æg? 

Tiden flyver, når man har sådan en lille krudtugle over det hele:-)

God weekend!

torsdag den 9. maj 2013

Buksemønster

Jeg har begivet mig ud på ukendt farvand og lavet et mønster - til bukser... Det har jeg aldrig gjort før, men har kæmpet med at finde et mønster jeg kunne bruge...
Det er til Nini, ikke mig - altså størrelse mini baby eller 56/62 og 74/80 - for kunne jo ikke nære mig for, at lave en lille prinsesse udgave til min venindes skønne datter, Vigga.
Overvejer at kaste mig ud i projekt voksenbukser også, men er bange for, at det er for overmodigt... Måske griber humøret og tålmodigheden mig lige en dag - efter eksamen, som jeg helt sikkert burde læse til frem for at sy bukser!!! 

God Kr. Himmelfartsdag til alle😁


tirsdag den 7. maj 2013

Jeg har fået en pakke!!!

... Fuld af smukke ting fra Elisabeth (frufausingsfiflerier.blogspot.dk) og ihhhh, hvor er jeg glad!!! Ikke mindst for det fantastiske tørklæde jeg vandt i hendes giveaway - men også for de fine stykker retrostof fra hendes blogshop!!!
To af de fine stofstykker er allerede blevet til en bøllehat, der skal beskytte Teos lille babyhoved mod solen. Den er selvfølgelig syet efter Elisabeth Gynthers opskrift:-)

... Er jeg ikke bare heldig???

mandag den 6. maj 2013

Bileder fra weekenden









I denne weekend har den stået mest på strand og sol - og hvilken skøn weekend der er kommet ud af det!!! Teo var helt tosset med alle stenene og vandet - og ikke mindst bare det at være på udflugt med far, mors veninde Stine og mor... En meget træt dreng var resultatet...
Der har dog også været tid til, at få færdiggjort et projekt jeg har haft liggende i nogen tid, nemlig Teos sommerjakke... Mens jeg baksede ved maskinen sad min lille, skønne unge og kiggede op på mig med skødet fuld af værktøj og stofrester - kunne ikke lade være med at stoppe syningen og kysse ham hvert andet sekund :-)
Jakken er syet efter Elsebeth Gynthers bog fra 70erne, som min mor også syede tøj til mig og mine søstre efter - lidt skægt. Den passer perfekt - skal bare lige have flyttet knapperne, så den ikke sidder helt så stramt.

Hvad mon I har lavet i weekenden???

onsdag den 1. maj 2013

Jeg har fået...

den mest fantastiske - og lidt for tidlige - fødselsdagsgave af min fantastiske kæreste og søn OG min vidunderlige familie!!! Sikke en heldig dame jeg er!!!
Det er så heldigt, at Line/Marapytta afholder endnu en af sine skønne workshops I ÅRHUS!!! OG jeg skal med - fordi det synes min familie jeg har fortjent:-) Jeg glæder mig som et lille barn og har allerede besluttet (og ombesluttet) tusid gange, hvilket stof jeg skal sy i... Det er en sjælden og meget  kærkommen luksus, at kunne få en hel weekend til at lave lige det jeg gerne vil. Ikke fordi jeg ikke elsker at være mor og sammen med min kæreste og søn, men fordi man bare kommer hjem med så meget mere overskud, når man (læs: jeg) har fået fyldt de kreative depoter op med indtryk og inspiration!

Jeg har også været så MEGA heldig, at vinde Fru Fausings smukke tørklæde giveaway - jeg er da virkelig lykkens pamfilius i disse dage. Og som om det ikke var nok, så indeholder pakken fra netop Fru Fausing ikke bare det smukke tørklæde, men også en bunke stof, som det klør i mine fingre for at komme i gang med at sy af!!!

I mellemtiden har jeg lige fået klemt et par shorts/blebukser ind - strikket i samme mønster som Charley trøjen, men ellers ud fra hovedet. Jeg mener godt, at små drenge kan have shorts på ud over strømpebukser - det får Teo i hvert fald... Han har også haft strømpebukser og body på hele sit liv, så et par shorts gør vel ikke den store forskel... Og de er så fine:-) (Måske jeg skulle lægge en opskrift ud - hvis nogen skulle være interesserede?)




Jeg er i gang med et par mere i bomuld - hvilket jo nok er lidt mere sæson korrekt end uld og silke, men med det forår vi har haft so far, kan han godt bruge de uldne lidt endnu.


Min søster har strikket denne fine dragt - ok, man kan ikke rigtig se den, men lægger billede ud senere, for pt ligger den til tørre på badeværelsesgulvet. Men den er så sød og fin - tror den skal indvies til min mors fødselsdag på lørdag:-)

Og så var der lige de der billeder til photo challenge... Det glemte jeg i sidste uge, midt i ALT for lidt søvn og ALT for meget klappe-kage om natten... :-)

17/52 + 18/52



Sådan kan det vel gå, når ens barn mener, at søvn er overvurderet... 









Linkwithin

Relaterede indlæg: